onsdag den 29. september 2010

Nederdelsopgaven

Den færdige nederdel


Nederdelen foran
 Så blev jeg endelig færdig med nederdelen - og fandt ud af, hvordan man syer knaphuller på den nye symaskine.
Min nederel er blevet for lille, men sidder ellers godt. Den sidder for højt i taljen, det var ikke meningen, den skulle sidde så højt.
Både underfald og overfald måtte godt have været bredere. Jeg synes ikke de går helt langt nok over i siden.
Det er vist også lige kort nok bagpå, men det er lidt svært at vurdere. Hvis jeg sætter den i taljen, som det jo egentlig er meningen, så er den vist lang nok bagpå.

Jeg er mest tilfreds med
  • Knapper, skråbånd og tittekanter: Jeg synes, de er blevet rigtig flotte, dem er jeg rigtig godt tilfreds med.
  • Farve- og materialesammensætning: Det sorte nålestribede uld er rigtig flot sammen med de turkise, blomstrede kanter. Det bliver også en god vinternederdel. Ulden er dejlig varm, men jeg tror ikke den bliver for varm, fordi det  er en slå-om-model.
  • Det håndværksmæssige: Jeg synes, den er syet pænt sammen.
  • 
    Nederdelen bagpå
    
  • Det overordnede indtryk - jeg synes modellen er flot.
Jeg er mest utilfreds med
  • At den er blevet for lille. Det skyldes som sagt nok, at stoutmodellen var en del for stor, og så kom jeg til at tage for meget af. Desuden er der mange lag stof rundt i taljen (fra tittekanter, belægning og indlæg), og det fylder jo en del. Det var der ikke taget højde for i stoutmodellen.
  • At bærestykket er lidt skævt. Øv.
  • Overfald og underfald for kort.
  • Længden bagpå - den måtte godt have været 2 cm længere.
Evaluering af processen

Jeg synes, det var en meget omstændelig proces, og overvejede mange gange, om det ikke bedre kunne betale sig at anskaffe sig et færdigt mønser (fx Burda) og sy det op i stout og tilpasse det. Nu er en slå-om-nederdel jo ikke ligefrem det mest specielle, så det burde være muligt at finde sådan et mønster.
Men efter at have kigget samtlige numre af Burda igennem, som de havde på det lokale bibliotek, må jeg konstatere, at det faktisk ikke er så nemt at finde sådan et mønster. Jeg fandt faktisk kun én slå-om-nederdel i de mindst 25 numre, jeg kiggede igennem, og den havde ikke bærestykke. Så jeg skulle alligevel have ændret så meget på det mønster, at det lige så godt kunne betale sig at lave det helt fra bunden.

Jeg kan også godt se, at man er nødt til at kunne lave mønstre selv, hvis man har ambitioner om at skulle beskæftige sig med beklædningssyning professionelt. Der skal jo være nogen til at lave de færdige mønstre til andre. Men jeg er bange for, at det ikke bliver mig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar