Violet Boudelairs frakke

Jeg har længe gerne ville lave Violet Boudelaires frakke fra filmen "A series of unfortunate events", og besluttede, at det ville jeg i gang med som en opgave i beklædning. Det viste sig at være noget vanskelligere, end jeg havde regnet med.

Violet Boudelaires frakke

Disse billeder har jeg fra http://www.costumersguide.com/.

 

Flere billeder kan ses her: http://www.costumersguide.com/violet2.shtml

Ændringer

I forhold til originalen vil jeg  have lynlås i og rygge knapperne nedad, så den bliver knappet helt ned til taljen. Desuden vil jeg have quiltet foer i min, så den kan bruges om vinteren.

Mønster

Jeg har konstrueret mønsteret ud fra en jakkegrundform fra "Ny mønsterkonstruktion for kvinder". Det har været et kæmpe arbejde. På billedet her ses forstykket. Jeg har spredt det en del, for at få mere vidde. Senere besluttede jeg, at det var for meget vidde, fordi frakken også skulle have kiler, og så havde jeg et kæmpe besvær med at samle den igen.

Ærmet har fået tillagt en masse vidde i ærmekuplen, for at lave et pufærme. Desuden er syningen blevet flyttet til bag på ærmet.

Opsyning af model

Efter et have brugt uendelig lang tid på at konstruere et mønster, klippe det ud i lagenlærred og sy det sammen (med alle 11 kiler), er min model færdig.

Ændringer:

• Selve frakken:
• Modellen er (selvfølgelig) blevet for stram. Grundmønsteret var ellers blive udvidet en del, men helt sikkert ikke nok. Der er ikke plads til foer under, som det er nu.
• Jeg synes stadig, der er lidt for meget vidde. Jeg tror, jeg vil gøre kilerne lidt smallere for neden. Måske 12 cm. i stedet for 14. Det vil stadig give en vidde for neden på omkring 250 cm.
• Kilerne skal starte højere oppe. Lige nu starter de ved hoftevidde 1, jeg tror de skal starte lige under taljelinjen, dvs ca. 9 cm. højere oppe.
•  
• Ærmet:
• Skulderen sad for langt ude, så puffet på pufærmet sad forkert, så jeg har taget ca. 0,75 mm. af skulderen.
• Ærmesyningen er buet, det skal den ikke være. Se det sidste billede, hvor jeg har markeret syningens forløb.
• Ærmet skal være lidt længere.
• Måske skal der være en lille smule mindre puf ved skulderen? Puf har en tendens til at blive voldsomt, når det bliver lavet i frakkeuld.

Nederdelsopgaven

Den færdige nederdel



Nederdelen foran

 Så blev jeg endelig færdig med nederdelen - og fandt ud af, hvordan man syer knaphuller på den nye symaskine.
Min nederel er blevet for lille, men sidder ellers godt. Den sidder for højt i taljen, det var ikke meningen, den skulle sidde så højt.
Både underfald og overfald måtte godt have været bredere. Jeg synes ikke de går helt langt nok over i siden.
Det er vist også lige kort nok bagpå, men det er lidt svært at vurdere. Hvis jeg sætter den i taljen, som det jo egentlig er meningen, så er den vist lang nok bagpå.

Jeg er mest tilfreds med

• Knapper, skråbånd og tittekanter: Jeg synes, de er blevet rigtig flotte, dem er jeg rigtig godt tilfreds med.
• Farve- og materialesammensætning: Det sorte nålestribede uld er rigtig flot sammen med de turkise, blomstrede kanter. Det bliver også en god vinternederdel. Ulden er dejlig varm, men jeg tror ikke den bliver for varm, fordi det  er en slå-om-model.
• Det håndværksmæssige: Jeg synes, den er syet pænt sammen.




Nederdelen bagpå


• Det overordnede indtryk - jeg synes modellen er flot.

Jeg er mest utilfreds med

• At den er blevet for lille. Det skyldes som sagt nok, at stoutmodellen var en del for stor, og så kom jeg til at tage for meget af. Desuden er der mange lag stof rundt i taljen (fra tittekanter, belægning og indlæg), og det fylder jo en del. Det var der ikke taget højde for i stoutmodellen.
• At bærestykket er lidt skævt. Øv.
• Overfald og underfald for kort.
• Længden bagpå - den måtte godt have været 2 cm længere.

Evaluering af processen

Jeg synes, det var en meget omstændelig proces, og overvejede mange gange, om det ikke bedre kunne betale sig at anskaffe sig et færdigt mønser (fx Burda) og sy det op i stout og tilpasse det. Nu er en slå-om-nederdel jo ikke ligefrem det mest specielle, så det burde være muligt at finde sådan et mønster.
Men efter at have kigget samtlige numre af Burda igennem, som de havde på det lokale bibliotek, må jeg konstatere, at det faktisk ikke er så nemt at finde sådan et mønster. Jeg fandt faktisk kun én slå-om-nederdel i de mindst 25 numre, jeg kiggede igennem, og den havde ikke bærestykke. Så jeg skulle alligevel have ændret så meget på det mønster, at det lige så godt kunne betale sig at lave det helt fra bunden.

Jeg kan også godt se, at man er nødt til at kunne lave mønstre selv, hvis man har ambitioner om at skulle beskæftige sig med beklædningssyning professionelt. Der skal jo være nogen til at lave de færdige mønstre til andre. Men jeg er bange for, at det ikke bliver mig.

Nederdelsopgaven



Tittekant (øverst) og skråbånd

 I weekenden fik jeg endelig klippet skråbånd og lavet tittekanter. Til tittekanterne lavede jeg skråbåndene ca. 2,2 cm brede. De blev så foldet omkring en rimelig kraftig bomuldssnor (sejlgarn, tror jeg nok), og snoren blev "lukket inde" ved at sy en stikning med lynlåstrykfoden. Så var de klar til at blive syet på nederdelen.

Skråbåndene ville jeg egentlig have lavet med en autoriseret skråbåndsfolder, men da jeg ikke har sådan en, og i øvrigt heller ikke var tilfreds med standard-bredden, valgte jeg at presse dem uden sådan et redsab.
Jeg lavede nogle skråbånd, ca. 4,2 cm. brede, som jeg syede sammen på skrå for at få et langt bånd. Det var faktisk lidt tricky at sy dem sammen på skrå, så det blev ens. Så strøg jeg dem i form, ved først at markere midten påp bånden og herefter folder de to kanter indtil midten. Det gik forholdsvis nemt. Det svære var at få b åndet til at holde formen. Her fandt jeg ud af, at det hjalp at rulle det op, lige efter det var blevet strøget.
Resultatet er blever rigtig godt. Jeg er overrasket over, hvor elastisk båndet bliver, når det er klippet på skrå. Nu behøver jeg aldrig klage over, at jeg ikke kan få skråbånd i de rigtige farver og materialer længere :-)

Nederdelsopgaven

Forstykket

Så har jeg prøvet stoutmodellen, og det var en træls oplevelse, for den sidder ikke helt, som jeg havde forestillet mig.

Livvidden var en del for stor, måske helt op til 5 cm. Nederdelen er muligvis også lidt for lang, ca. 5 cm.

Fejl på forstykket

• Det buede overfald er for smalt eller buer for meget. Det slutter for langt ovre i siden.
• Det andet forstykke (det bagerste) går helt over til sidesømmen, så det skal lukkes i sidesømmen, og det for langt. Det skal helst lukkes i ca. samme længde fra sidesømmen som det buede stykke.
• Det bagerste forstykke folder på en uhensigtsmæssig måde.




Bagstykket


• Det bagerste forstykke er for langt, det stikker ned under underfaldets kant.

Fejl på bagstykket

• Bagstykket virker kortere end forstykket. Det går ikke. Det skal enten være lige langt eller måske lidt længere end forstykket.

Løsning på problemerne

Jeg bliver nødt til at få noget hjælp i morgen til, hvad jeg skal gøre ved det. Så håber jeg bare jeg kan klare den uden at lave en ny model. Jeg overvejer at lave et par små papirsmodeller for at prøve at finde ud af, hvordan det kan få forstykket til at fungere.
I morgen skulle jeg også gerne få klippet og foldet skråbånd og tittekanter.

Nederdelsopgaven

Stoffet (det nålestribede) med stofprøver på.

Idag har jeg været i Ikast og købe stof til tittekanter og skråbånd. Og her vil jeg benytte lejligheden til at reklamere for Jydsk Stoflager i Ikast. Det er en rigtig god stofforretning med et fint udvalg til gode priser. Men det bedste er den meget venlige og hjælpsomme betjening. De har tilbudt min kæreste, at han måtte låne deres klippebord og idag var damen så flink at tilbyde, at jeg måtte låne hendes skråbåndsfolder. Det er god service :-)

Nå, men efter mange lange svære overvejelser lykkedes det at få købt stof. Det var utrolig svært at vælge, så jeg fik et par stofprøver med hjem, i tilfælde af, at jeg nu ombestemte mig. Jeg bestemte mig for den blå med hvide blomster. Den er vist tilstrækkelig pangfarvet, og forhåbentlig uden at blive for meget. Det er vist beregnet til patchwork, men det gør jo ikke noget. En lækker kvalitet i 100% bomuld, ca. samme tykkelse som lagenlærred, hvilket jo er perfekt til skråbånd.

Hjemme gik jeg så i gang med at klippe mønsteret i stout. Det var et træls arbejde, fordi mit kalkerpapir er for småt til at kunne dække hele mønsteret. Jeg ville ønske, jeg vidste, hvor man kan købe kalkerpapir i en ordentlig størrelse. Ude på skolen sælger de også kun de der små stykker.

Så i morgen skulle jeg gerne få nederdelen syet sammen, så jeg kan se, hvordan mønsteret passer.

Nederdelsopgaven

Arbejdstegning af nederdel,
samt mønsteret til bagstykket.

Så har jeg fået tegnet mønsteret i 1/4 størrelse og i fuld størrelse. Jeg har konstrueret mønsteret ud fra "Ny Mønsterkonstruktion for Kvinder" og mit nederdelsgrundmønster. Jeg kan ikke fordrage at tegne i 1/4 størrelse, men jeg kan godt se det praktiske i at man får det afprøvet, inden man tegner mønsteret i fuld størrelse.

Jeg har forsøgt at lave en model i stout i 1/4 størrelse, men har indtil videre opgivet at sy den sammen, fordi det simpelthen bliver for småt. Men jeg er lidt spændt på, hvordan det buede overfald på forstykket kommer til at fungere.
Jeg overvejer også lidt at lave en model i det rigtige stof i 1/4 størrelse, men jeg kommer nok til at sy den sammen i hånden.

Næste skridt er at få syet nederdelen op i stout for at se pasformen. Desuden skal jeg ud og købe stof til tittekanterne og skråbåndene.


Forstykket og det buede overfald. Beklager at det er så utydeligt.

Nederdelsopgaven



Et sæt med nederdel og vest
fra St-Martins



Siden semesterstart midt i august har vi arbejdet med konstruktion af nederdele og for en uges tid siden fik vi stillet en opgave med temaet "Mig og min yndlingsdesigner". Produktet skal udmunde i en selvkonstrueret og designet nederdel.

Jeg besluttede mig for at arbejde med St-Martins som min yndlingsdesigner. Jeg er vild med den måde, de sammensætter meget klassiske materialer og mønstre og de meget smukke broderier. Deres designs, ihvertfald deres nederdels- og jakkesæt oser af lækkert klassisk skrædderarbejde med sådan noget som paspolerede lommer og wienerlæg, men samtidig er det ikke mere klassisk og fint, end man godt kan bruge det.

 

Nederdelsskitser



Det jeg skulle lave, skulle derfor være i et enkelt materiale, gerne nålestribet og med nogle smarte detaljer til at bryde det klassiske look. Samtidig ville jeg gerne lave noget funktionelt, som kan bruges i hverdagen, dvs. det skal fremstilles af materialer, der kan vaskes, og have et snit, så man kan bevæge sig (cykle) i det. Det er nemlig min eneste anke mod den smukke nederdel på billedet - den er for stram til en cykel. Jeg besluttede også at sy til mig selv, da jeg jo har mig selv ved hånden.

Jeg tegnede en række skitser af mulige nederdele med inspiration i en mængde modeblade. Mine nederdelsskitser ses på billedet til højre. Jeg besluttede mig for den øverste for og den mellemste til højre som bagstykke.

Nederdelen skal sys af nålestribet uld og de dobbelte kanter skal vær en tittekant (på belægningen) og et skråbånd på resten af kanterne lavet af noget mønstret bomuld.

Næste del af projektet er at få tegnet et mønster og få det syet op i stout, så jeg kan tilpasse det.

 

Prøve af det nålestribede uld